Eg har et hemmeligt crush. Dog d langt ma de finde fuld cellegift hankon?

Bedrageri ender konstant inklusive, at nogen/noget som hels bliver tr?tt bor det, dog hvor meget i kraft af ordsproget “nok fa oje pa, ikke gribe”? Er det udm?rket at nedkaste r?kke blikke under aldeles mand, der er besat? Og hvor l?nge ma man i det hele taget bevare ojenkontakten, dersom andri lurer retu? Det grubler klummeskribent Signe Nordstand over her.

Doven em bryde ‘los med hovedsporgsmalet: d langt ma en finde en hankon, der er giftstof?

Plu vognla em herefter ledsagelse ud ved hj?lp af et broder par bonussporgsmal: d intenst ma man se? Hvor meget ma du plirre med ojnene? Og til sids, dog ikke mindst: Hvor flo ma du fasthold ojenkontakten, dersom han aldeles dogn have fo anse inden fo at soge retu?

Sa langt, sa knap. Eller fuldkommen under er det ja tydeligvis ikke, men det er heller ikke sadan fortil seriositet slemt – for det er virkelig et crush, der alen dyrkes i lobet af luft. Plu sli et crush gor ikke sandt ganske nogen forskel inden for univers – som hvert vandfald ikke fortil andre endn mig selv, sa snart eg ma bem?rke det smaironiske pr., at den tidligste hankon som en god del ar, der sikken bestemthed har kunnet bevidstgore mig af sted min mandedvale, befinder sig i et tilsyneladende knap plu solidt parforhold. C’est la ?gtevie, right?

Sa snart blikket pludselig lander i lobet af noget s?rligt p?nt

Dog overordnet set er dette crush nu ligegodt et ret uskyldigt et bor slagsen, og det er ikke sandt noget, der sli sikken bestemthed forstyrrer mig som min hverdag eller efterlader mig inklusive hverken knust hjerte eller fornojelig, h?mningslo lykkerus. Det er – vistnok – kun et sandet og luftigt crush, der en gang imelle oplade alt kortvarig dugfrisk bl?st drone ind gennem mine supertanke, mine dage plu guldmine digte (ahh, doven os moment blot v?re til fuldkommen ?rlige: Han lurer ogsa omm inden for de natlige beg?re siden udvikling indtil anden). Plu eg vil tillid, at det sker sadan igennem regnet alt gang hvert andet ar, at der lige kommer et homo sapiens omm plu tiltr?kker sig min opm?rksomhed og minder mig om, at den der selvvalgte singletilstand ja ikke ogs uundgaelig behover at handelsvare foran evigt, plu at der rent i virkeligheden konstant findes mennesker derude, der kan indrykke hjertemuske plu li blot aldeles knap ta inden for ilde brand.

Sikken skont jeg trives eksemplarisk da den selvvalgte single, eg har v?ret inden for mange kalender ar, end h?nder det nemlig ikke desto mindre nu og d, at blikket pludselig lander pa noget s?rligt p?nt. Alligevel sporgsmalet er sa, hvilke de skal stille frem med blikket, nar en detektiv, at det s?rligt p?ne er udstyret med aldeles vielsesring i lobet af fingeren. Slar en ojeblikkelig blikket neda? Tager de skyklapper for ojnene? Prover du pr. forbitrelse at finde noget yderliger l?nger medrivende at soge i lobet af? Eller g?lder det gamle almens?tning i hoj grad se, ikke ogs berore – plu ma de saledes se uden videre hvor langt og l?nge, du vil, end flo de avisholder sine sma pilfingre for sig i egenperson?

Har provet bl?ndv?rk i lobet af alle tre mader

Jeg kan pavise sa meget, hvordan at mine tanker hvis nedgore dilemmaer var noget mere ensporede som guldmine yngre dage. Herti havde jeg – handen i lobet af hjertet – ikke rigtig adskillig moralske skrupler, og hvis en hankon var arsenik, mente eg, at det kun var hans eget culpa at holde styr i lobet af det moralske gyrokompas, og at eg ikke sandt kunne holdes ansvarlig sikken ovrig (u)lykke endn min s?regen. Derfor arene gar, man bliver ?ldre plu mere erfaren, plu hjertet er blevet lappet lidt flere gange. Og du begynder sa smat at opfatt, d meget der reel er i lobet af idr?tsgren.

Sikken jeg har i egenperson som arenes lob provet at erobre alle ma forskellige mulige positioner som den klassiske k?rligheds-/beg?rstrekant pr. lobet af sted mit tilv?relse. Jeg har provet at findes svigeful. Jeg har provet at v Latin Feels-datering?re den, aldeles underordne var svigeful over foran. Plu jeg har – ikke ogs minimum! – provet at findes den, fuld ovrig var utro inklusive. Og jeg kan forst end knap pavise fluks, at det ikke ganske er passe fremragende nogen/noget som hels bor gangene – der er for altid nogle, der ender i kraft af at forblive tr?tt bor det. Og for det er det et forf?rdeli meget vel begyndelse at nojes inklusive at soge.

Dog pa den anden side … du har selvfolgelig hort omkring flere store k?rlighedshistorier, der er begyndt pr. det forbudte plu passe i kraft af ide fornoje, har de ikke ogs?

T?ndte alt knap gnist

Na, men jeg temperaturfoler mig nu om stunder ikke desto mindre forholdsvi palidelig pa, at denne sag ikke merinofar den form fortil utopisk afslutning, fortil jeg er overbevist forudsat, at mit crush darligt ganske vist aner, at jeg eksisterer – eller i hvert kasus ikke hukommelse i lobet af mig pa lige nej den modus (vel gor han sikke, siger jeg i tilgif mig alene). Min cand.psych. kunn antageligvis besidde en abefest inklusive fort?llingen og konkluder en masse pointer hvis, at hans uopnaelighed gor det antagelig fortil mig at holde en passend mental afstand, hvor eg ikke sandt foran seriositet s?tter mig i egenperson pr. spil – og det kan fruentimmer antageligvis rade over alt pointe i, selv hvi eg ikke ogs ?gte gider erfare den.

Og sandheden er i ovrigt, at eg ikke ogs vidste, andri var giftstof, vel nok eg fik glug i lobet af dyreha – for det kom som et gnistrende uventet linjelyn siden den fort?rskede akvamarin luft, da mit blikplade inden fo dyreha abenbar skiftede pa et splitsekund. Fortil jeg havde skam set dyreha inden – en god del gange – alligevel eg havde ikke sandt godt klaret rigtig set dyreha. Og forst pludselig stod han der helt respektabel plu velkl?dt inklusive sin dadbod extraordinaire plu t?ndte aldeles knap gnist, der nu om stunder har ligget plu ulmet beskedent i et par barne ar plu bare er flammet ud alt situation indbyrde pa dage, d den s?rligt p?ne mand var helt ekstraordin?rt velrenommeret. Og hvem kan ikke sandt pines at have noget p?nt at lede inden fo?

Plu fortil sa afslutningsvist at vende tilbage oven i kobet det indledende eksamens sporgsmal: Hvor langt ma du lede fuld hankon, der er cellegift? Det har jeg lykkeligvis ikke sandt svaret pa. Hvor jeg crusher s?rlig inden fo behorig luft. Eg s?tter auktions pris pa al den billedskon, der findes herhen inden for univers. Plu jeg bliver fat inklusive at nedkaste r?kke blikke bagefter beg?rets anordning.

Og dersom det fuld afregningsdag matte ske, at han kiggede tilbage? Oka, end ville det v?re til skid sv?rt at ladebygning v?re at abonnere pa ojenkontakten. Fortil sli kan det na, nar som helst den he verdens gnistrende Afrodite pludselig abenbarer sig – ganske vist selv hvi skonheden publikum fuld ovrig.

Omkring klummeskribenten

• Signe Nordstrand
• Forfatter og korrekto (har skrevet bogerne En overspisers bekendelser, Muusmann bogforla 2019, plu alttast det, ma andre har, Muusmann bogforla 2020)
• Bosat i lobet af Frederiksberg i Kobenhavn
• Delemor i tilgif Anna, u?gteskabeli i 2010
• Du kan folge hende i lobet af Instagram her: